Ny på skolen

Her menuen kan du som forælder finde forskellige relevante oplysninger.

Mellemgruppen på Lødderup Friskole

De fysiske ramme

I 2011 fik vi på mellemtrinnet nye rammer. Alle vægge blev brudt ned og erstattet med glaspartier. Resultatet blev lyse og venlige lokaler, hvor dørene kan åbnes, så 2 klasseværelser kan slås sammen til et stort rum. Det giver en større fleksibilitet, og der er stor mulighed for at arbejde på tværs af klasserne. På grund af glasvæggene er der en større samhørighed og fællesskab mellem børnene.

Dagligdagen på mellemtrinnet:
Som udgangspunkt arbejder klasserne sammen 2 og 2, hvor vi underviser i samme tema, men på forskellige niveauer. Dette betyder, at vi kan differentiere bedre og møde det enkelte barn, hvor det er fagligt og soialt.

Vi har også mulighed for at lave læsegrupper, kursushold og andre inddelinger. Vi oplever, at børnene trives rigtig godt og respekterer hinanden på tværs af årgangene, fordi de er sammen på mange forskellige måder.

Emneuger:
I løbet af skoleåret har vi på mellemtrinnet

I teaterugen har eleverne stor indflydelse på såvel proces som resultat: De skriver selv manuskript, fordeler roller, laver rekvisitter og kulisser samt styrer lys og lyd. Lærerne fungerer som konsulenter på elevernes arbejde. Denne proces styrker sammenhold og samarbejde samt øger ansvarsbevidstheden.

I vores fælles forløb på mellemtrinnet arbejder de 4 klasser sammen om et fælles tema. Det har eksempelvis været geometri, digte og cirkus.

Heri inddrages også begrebet ”udeskole”. Vi prioriterer i disse uger såvel faglighed som kreativitet hos eleverne.

 I de 2 faguger arbejdes der på tværs af alle årgange. 8. og 9. klasse står for undervisningen i samarbejde med lærerne.

Introduktion til projektarbejde
I alle klasser på mellemtrinnet arbejdes der med projekt. Eleverne lærer at arbejde selvstændigt med at indsamle viden, bearbejde og formidle den. Alt i alt munder det ud i en projektopgave, som præsenteres for klasserne. Her prioriteres processen i projektarbejdet.